Rundt om Årø og Bågø

Turen rundt om Årø og Bågø byder på masser af hav og følelsen af at være langt fra alt, selv om der aldrig er mere end et par km til nærmeste kyst. Øerne Årø og Bågø står for masser af øhygge og Årø byder sågar på egen vingård.

Smuk solnedgang på Bågø

Praktisk Information

Forhold på ruten

Praktisk information

Forhold på ruten

Kort og rutebeskrivelse

7 februar 2022 10:16
  • Distance Instructions
Hanne Groth Telling medejer af DesignKayaks. Her med Endless kajakken.

Af Hanne og Søren Groth Telling

Hanne og Søren danner par både privat og arbejdsmæssigt – og sammen ejer de DesignKayaks

Af: Søren & Hanne Groth Telling

Vi har taget en weekend ud af kalenderen og sat kursen mod Sandager Næs nord for Assens. Vejret viser sig fra sin absolut bedste side med høj sol og vandet er spejlblankt.

Dag 1 – 16 km

Turen starter ved den lille strand Sandager Næs. Her er fri parkering og toiletfaciliteter. Det er muligt at køre bilen helt ned til stranden og læsse af. Der sættes i fra stranden, som er fint sandstrand.

Kryds over til Bågø

Vi starter med at krydse over til Bågø, som ses tydeligt fra stranden. Vi sigter mod det sydlige hjørne af Bågø, hvilket giver et kryds på ca. 4 km. Vi er afsted en dag med 1-3 m/s og et spejlblankt hav, men ingen tvivl om at det havde været en helt anden tur, hvis det havde blæst mere. Der er en del trafik af primært sejlskibe.

Bågø

På Bågø følges kysten sydover, hvor vi snart kommer til havnen, og krydser Bågø færgens rute. Der er toilet og kiosk på havnen, som har åben i sommerperioden. Vi roer lidt længere og holder frokostpause ved fyret på Bågø. På hele ruten gør det sig gældende, at det er let at gå på land med primært sandstrand og lav kyst.

Kryds til Årø

Ved fyret siger vi farvel til Bågø og krydser over til Årø. Der går en lang tange ud fra Årø, vi roer mod selve øen. Tangen er fredet fra marts til 15. juli, hvor der skal holdes 50 m. afstand til tangen. Vi er henne i august, her er ingen restriktioner, men vandet er lavt omkring tangen, så vi undgår at komme tæt på land her.

Vi følger kysten rundt og kommer ind i Årøsund, hvor der er fyldt med både og liv på vandet. Der er lavt vand mange steder, men vi oplevede ikke, at det var for lavt til at ro. Langt det meste er desuden fin sandbund, så for dem med glasfiberkajakker, synes risikoen for at ro på sten og rev ret begrænset.

Årø havn og overnatning

Fra havnen på Årø er der kun ca. 1,5 km over til Årøsund havn på jyllandssiden. På det smalleste sted er Årø sund kun 500 m., men vær opmærksom på, at der kan være en del strøm. Der er 2 shelterpladser på havnen i Årø, den ene har 2 shelters den anden en enkelt. Der er spisemuligheder samt toilet- og badefaciliteter på havnen. Der er sandstrand på begge sider af havnen, hvor det er muligt at tage kajakkerne op.

På havnen er der spisemuligheder og kun 10 min. gang fra havnen er der mulighed for at besøge den lokale vingård – Årø vingård.

Det er ikke muligt at booke shelterne på Årø heldigvis er der mange alternative overnatningsmuligheder. Se mere længere nede. Vi ankom relativt sent en lørdag med strålende solskin og gratis færge, så vi måtte finde anden overnatning, men på mere stille dage ser det nok anderledes ud.

Kajakkerne pakkes på stranden ved Assens inden, vi ror mod Bågø.

Dag 2 – 16 km

Fra havnen i Årø følges kysten ca. 2 km. herefter krydses over til Bågø. Den lille ø Bastholm er et godt pejlemærke for retningen. Fyret på Bågø kan også ses, men sæt kursen mod nord i alt et kryds på ca. 5 km, men ret lavvandet meget af vejen.

I det nordvestlige hjørne af Bågø ligger den lille ø Egholm, som en tange, der er vokset sammen med Bågø. Vi valgte at bære over Egholm og sparede et par km.

Tilbage til Fyn

Efter Egholm følges kysten af Bågø indtil Fyn viser sig på den anden side, og der krydses tilbage til Sanderager. Sandager Næs ligger lige til venstre for et stort sommerhusområde, set fra Bågø. Det er et godt pejlemærke, når kursen sættes tilbage mod Fyn.

Alternative overnatningsmuligheder

Det er ikke muligt at booke de 3 sheltere på Årø havn, det er derfor godt at have alternativer klar, hvis de er optaget.

Shelter Jylland: Lige nord for havnen ligger en enkelt shelter, der i følge beskrivelsen skulle ligge dejlig fredeligt, men i bekvem afstand til havnens faciliteter.

Camping Jylland: På jyllandssiden af Årøsund ligger Gammelbro Camping ved vandet.

Under åben himmel: Det er altid et alternativ at overnatte på stranden bare husk, at du ikke må sætte telt eller lignende op. Se regler her. Det var sådan vi endte natten, da vi var på tur. Vi overnattede ved markeringen ‘Under åben himmel’. Det kostede en del myggestik, sand i soveposen og ikke den bedste nattesøvn, men stedet var intet mindre end fantastisk og det hele værd. Placeringen gav den unikke mulighed, at der var udsyn til både solnedgang og siden solopgang over havet.

Vi startede på Fyn, men ruten kan sagtens roes med start i Jylland, da der også er gode overnatningssteder:

Shelter Fyn: Her kan overnattes i shelteren ved Sandager Næs på Fyn, som kan bookes på forhånd. Der er toilet og vand på pladsen. Her er dog kun 1 shelter.

Bågø Camping: Ved havnen på Bågø ligger en campingplads et par 100 m. fra vandet.

Lær at ro havkajak

Før du begiver dig ud på en lidt længere tur, er det en rigtig god ide at tage et kursus i havkajak, hvor du lærer basistag og redningsøvelser. DesignKayaks afholder havkajakkurser i bl.a. Haderslev og Middelfart.

Billeder fra turen

Mangler du en kajak til turen …

Juicy Orange
Stormy Grey
kr.21.995,00