Blaze er en rigtig kajakvest, kort i ryggen så den giver mulighed for rotation i overkroppen, når du sidder i kajakken. Vesten kan justeres i skuldrene og har elastik i siderne, der gør den nem at tilpasse kroppen. Der er en lille lomme med velcro inde i vesten. Blaze er selvfølgelig CE-godkendt og fra det anerkendte mærke YAK. Vesten har 50N opdrift, hvilket er standard for svømmeveste.
Pagajen er fra TNP, har aluskaft og sorte PE-blade. Pagajen er et rigtig godt begyndervalg, som kan få dig meget langt – og vælger du at opgradere på pagaj, er den oplagt at beholde som reservepagaj.
Nylon spraydeck’et er et enkelt spraydeck, som hjælper dig med at holde vand og kulde ude.