Sikkerhed i havkajak

Hvad er sikkerhed i kajak? Forestil dig en uerfaren bilist med speederen i bund, uden sikkerhedssele og i tæt tåge. Du er ikke i tvivl om, at det er en rigtig dårlig kombi – fordi du kender risikofaktorerne ved bilkørsel. Kajak er ikke anderledes, det handler om at kende risikofaktorerne og minimere dem.

Selvredning i havkajak er let i Unplugged med et lavt bagdæk.

Hvad er sikkerhed i kajak? Kort fortalt så handler det om at blive i kajakken. Og skulle du kæntre og falde i vandet, så handler sikkerhed om at kunne komme tilbage i kajakken, komme på land eller tilkalde hjælp, hvis situationen er alvorlig.

Hvad er risikofaktorerne i kajak?

Man kan groft sagt opdele risikofaktorererne i tre kategorier:

  • Omgivelserne: Her skal du især forholde dig til vind og vejr på dagen, strøm og afstand til land.
  • Dig: Dit erfaringsniveau og tekniske niveau samt din dagsform
  • Udstyr: Dit udstyr herunder påklædning, mulighed for at tilkalde hjælp

Omgivelserne

I havkajak er dine omgivelser vind, temperatur (her er det hovedsageligt vandtemperatur, der er vigtig), bølger, strøm samt den afstand du regner med at sejle fra kysten.

Vind

Vind udgør den største risiko for, at du mister kontrollen over kajakken og ender i vandet. Orienter dig derfor altid om:

  • Vindhastighed
  • Vindretning
  • Vindens udvikling over dagen

Tjek det før du går på vandet og planlæg din tur efter vinden. App’en windfinder er et rigtig godt værktøj til at kende vindforholdene netop der, hvor du ønsker at ro. En tommelfingerregel siger; er vinden under 6 m/s, og ror du kystnært, kommer du sjældent i problemer. Der er dog rig mulighed for at ro også ved højere vindstyrke. Læs mere om vind i vores kajakguide kajak og vind.

Se beskrivelse fra en tur rundt om Fænø i Lillebælt, og hvordan vinden påvirkede turen.

Vandtemperatur

Kulde er det andet store risikomoment, når du er på vandet. Falder du i vandet, risikerer du at blive underafkølet. Underafkøling eller hypotermi fører i sidste ende til at vitale organer ophører med at fungere. Derfor er det afgørende for din sikkerhed, at du forholder dig til temperatur.

Når vi taler temperatur er det første og fremmest vandtemperaturen og ikke luftens temperatur, du skal holde øje med. Du kan se den aktuelle vandtemperatur på Farvandsvæsnets hjemmeside.

Selv på en varm sommerdag skal du være opmærksom på vandtemperatur, dog er risikoen ved at falde i sommer/sensommer væsentlig mindre end i de kolde måneder. Læs Søsportens sikkerhedsråd om Vand og Kulde, det er en absolut glimrende og detaljeret artikel om emnet. Især i de lune forårsmåneder lader mange sig narre af, at luften er varm, men havet er stadig meget koldt og kræver korrekt påklædning. Læs mere om påklædning i vores kajakguide.

Bølger og Strøm

Bølger opbygges af vinden, men der findes forskellige typer af bølger, som kan overraske på dage med relativ lav vind. Især refleksbølger findes mange steder typisk ved havne og moler, hvor vandet møder en hård flade.

Strøm er en anden ting, der kan tage kontrollen fra dig, og du derfor skal være opmærksom på. Du kan se strømforhold på Farvandsvæsnets side, men spørg gerne en lokalkendt eller google det område du ønsker at ro i. Strøm er dog ikke et stort problem i Danmark.

Afstand til kysten

Ror du helt tæt langs kysten på lavt vand, er din risiko markant lavere end midt ude på havet. Når du planlægger din tur, skal du derfor være opmærksom på, om den indeholder et kryds, hvor du er tvunget til at bevæge dig væk fra kysten. Her er ofte mere livligt vand, og falder du i vandet, er du mere udsat end tæt ved kysten.

De færrest kan svømme mere end 50 m, når de har ro-tøj på, vær derfor opmærksom på at selv små kryds på under 1 km ikke bør foretages medmindre du behersker selvredning og makkerredning.

Redninger lærer du på IPP2 kurser Vi anbefaler også stærkt, at du lærer redningsøvelser, selv om du kun ror langs kysten. Vind og strøm kan trække dig længere ud på vandet, og ofte kommer man længere fra kysten uden at være opmærksom på det.

Her kan du minimere din risiko ved at ro på vand, hvor du ikke risikerer at drive til havs f.eks. fjorde, nor, søer og åer.

kr.399,00
Fra: kr.1.995,00
Prisinterval: kr.1.495,00 til kr.3.095,00

Din erfaring

Din evne til at klare situationer og træffe de rette beslutninger øges med din ro-erfaring og erfaring med hav og vind. Udover generel erfaring er din evne til at redde dig selv tilbage i kajakken i tilfælde af, at du kæntrer helt afgørende for din sikkerhed.

Redningsøvelser lærer du på IPP2 kursus, men husk at øve dem en gang imellem, så de sidder på rygraden, hvis uheldet er ude. Tag også højde for din dagsform. Er du kold, træt og udkørt vil du have væsentlig sværere ved at gennemføre en redning, end hvis du er frisk og i god form.

Dit udstyr

Du kan gøre rigtig meget for at sikre dig ved at have rette udstyr med og på. Vesten skal altid på lige meget vejr og forhold, når du tager på vandet.

Klæd dig efter vandtemperaturen. Ro i våddragt og i vinterperioden tørdragt – læs mere om ro påklædning.

Du kan gøre meget for at gøre din påklædning bedre egnet til den kolde årstid selv, hvis du ikke har en tørdragt. Sørg for masser af varm uld under din våddragt og have en tætsluttende jakke som f.eks. apollo jakken.

Medbring altid pumpe og paddlefloat, som bruges til selvredninger. Ror I flere sammen kan du også overveje at medbringe en bugserline, så I kan trække hinanden. Det er især en god ide, hvis du har børn med på vandet.

Synlighed på vandet gør dig lettere at finde, hvis du ikke selv er i stand til at komme til land. En farverig kajak, pagaj  og udstyr er derfor også med til at højne din sikkerhed.

Prisinterval: kr.179,00 til kr.259,00

Livline til land

Ror du sammen med andre, øger du din sikkerhed på mange måder. En makkerredning er lettere for de fleste end en selvredning. Er du faldet i vandet og ude af stand til at komme tilbage i kajakken, kan dine ro-makkere tilkalde hjælp.

Er I kommet ud i vand, som overstiger jeres evner og ikke kan komme ind. Så læg jer sammen i en flåde (hold fast i hinandens kajakker), det giver meget større stabilitet og ring så efter hjælp, hvis nødvendig.

Tag altid telefonen med på vandet, så du kan tilkalde hjælp, hav den i en lomme i din vest, så du altid kan få fat i den og opbevar den altid i vandtæt cover.

Tag med på kajaktur – Roskilde fjord 1. november

Det er altid mere sikkert at være flere sammen. På vores kajakture ro vi sammen og der er altid en erfaren guide med. 

kr.399,00

Læs mere om havkajak

Find læ for vinden på kajakturen

Planlæg dig ud af vindens udfordringer.

Kajakkursus og hvad så?

Hvert år tager vi 300-400 nye kajakroere gennem grundkurset i havkajak IPP2. Men hvad er...

Hvad er godt at have med på kajaktur

Her er listen over ting, som vi ville ønske, vi havde husket at få med...