Kajak efter IPP2 kursus

For mange begynder kajaklivet med et IPP2-kursus.
Men hvordan kommer man videre herfra?

designkayaks herobillede til story om at komme ud i kajak efter IPP2 kursus. billedet viser glade medlemmer af Social Paddling Club på en guidet tur i havkajak i Københavns kanaler

Tryghed, fællesskab og erfaring i DesignKayaks

Hvordan bliver man tryg på vandet, får mere erfaring og finder et naturligt fællesskab – hvis man ikke passer ind i en traditionel kajakklub?

Her forklarer vi, hvordan vi hos DesignKayaks arbejder med hele rejsen i kajaklivet: Fra IPP2-kursus → til erfaring → til valg af havkajak → til fællesskab og oplevelser på vandet.

designkayaks social paddling club - to roere står smilende foran deres kajakker på en solbeskinnet strand

Tag IPP2 kursus

Kajakkurset IPP2 er begynderkurset i kajak, og det helt rigtig sted at starte for at få de grundlæggende kvalifikationer. Vi holder kurser Sjælland, Jylland og Fyn hver weekend fra april til oktober.

Book IPP2

IPP2 er begyndelsen – ikke målet

IPP2-kurset giver dig:

  • Grundlæggende teknik

  • Sikkerhed og forståelse for forhold

  • Et certifikat, der åbner døren til kajaklivet

Men mange oplever efterfølgende:

  • Usikkerhed ved at tage alene på vandet

  • Manglende inspiration til, hvor man kan ro

  • Svært ved at finde nogen at ro med

  • Tvivl om, hvilken havkajak der passer bedst

Derfor vil vi gerne tage dig med videre, så kajaklivet ikke stopper efter kajakkurset.

Et weekendkursus slutter sjældent bare dér. Man tager hjem træt, men fuld af oplevelser, nye færdigheder og selvtillid. Lysten til mere kajak er vakt – men mange er i tvivl om, hvad er næste skridt.

Kajakfællesskab efter IPP2 – uden forpligtelse

Efter IPP2 har mange brug for:

  • Et sted at “gå hen” med deres kajak

  • Et fællesskab uden faste forpligtelser

  • Mulighed for at deltage, når det passer

Derfor har vi skabt Social Paddling Club (SPC) – som en ramme for at bygge erfaring. SPC er en klub i DesignKayaks:

  • Guidede kajakture i trygge rammer

  • For roere på IPP2-niveau eller tilsvarende

Du deltager, når du har lyst – og lærer gennem oplevelse.

I havkajak gennem Klüvers kanal i Silkeborg.

Hvad koster det at være medlem?

Har du din egen DesignKayaks kan du blive medlem for kun 79 DKK om md. Du kan også langtidsleje en kajak, her kan du blive medlem fra 349 DKK om md. På de fleste ture er det også muligt at købe sig ind på en tur til 395 DKK, så sørger vi for kajak og udstyr.

Bliv medlem

Hvorfor guidede ture er vigtige efter IPP2

At ro sammen med erfarne guider i Social Paddling Club giver:

  • Bedre forståelse for vejr, rutevalg og tempo
  • Erfaring og en tryg opbygning af færdigheder
  • Inspiration til at ro nye steder
  • En at stille de spørgsmål, som altid kommer, når man starter på noget nyt.
  • Og ikke mindst et fællesskab om kajak og datoer i kalenderen, så du kommer afsted!

Hvor går kajakturene hen?

I Social Paddling Club tager vi på to ture hver måned året rundt. Hver måned er der en tur på Sjælland og en Jylland/Fyn. 

Vi tilstræber at lægge turene fordelt jævnt rundt i Danmark,  – og at vælge de bedste og smukkeste kajakdestinationer i Danmark. Vi vil også gerne vise variationen ved at ro ved kyst, på søer, i byen og åer for at vise de mange muligheder der er for kajak i Danmark.

 

Få genopfrisket IPP2 kurset

Vil du have genopfrisket teknikken og redningerne fra IPP2 kurset? Så tag med på en hyggelig kajakweekend – DesignKayaks Academy, hvor vi genopfrisker alle de vigtigste tag og teknikker fra IPP2 og selvfølgelig også får trænet redningerne. 

Læs mere

Her var vi på kajaktur i 2025

Vi startede klubben i august 2025 og har været afsted hver måned. Vi startede  med en tur ved Middelfart. Her var vi en tur rundt om Fænø med frokost på den lille hyggelige ø Fænø Kalv. Vi var afsted på en dejlig solskinsdag, hvor vi virkelig fik oplevet, hvordan vindretning påvirker turen, og hvordan man ligger i læ af kyst og land, mens vinden bider på andre dele af ruten. Læs mere om om turen til Fænø.

De fleste forbinder jo nok kajak med natur, men kajakken kan også bruges til en bytur. Vi tog en runde på kanalerne i København og oplevede byens puls fra en ny vinkel.

Året blev sluttet af med kajak Lucia, som er blevet et kæmpe tilløbsstykke. Her pyntes kajakkerne med lys. Flere hunderede kajakker mødes rundt om i landet og lyser op på kanaler, åer, fjorde og hav. Vi deltog i de to største arrangementer i henholdsvis København og Aarhus en absolut magisk oplevelse.

Der var både høj sol og højt humør tag vi tog på bytur i København.

Kig fremad kajakture i 2026

Turene for 2026 er allerede i kalenderen, og fra 26 holder vi to ture hver måned en på Sjælland og en Jylland/Fyn. Som medlem kan du selvfølgelig deltage på alle ture.

Hvis vi skal fremhæve to ture i første halvår må det være Stevns Klint og Augustenborg fjord.

Stevns Klint er den mindre kendte lillebror til Møns Klint, men ikke desto mindre byder den på virkelig smuk og storslået natur.

Augustenborg fjord hører til i det Sønderjyske, en rigtig kajakperle. Mange af os kommer nok kun til Sønderjylland, når ferien går sydpå og det bliver højst til et ophold på en rasteplads langs motorvejen, og det er synd for Sønderjylland har fantastisk smuk natur at byde på og ikke mindst er vandet omkring Als og Flensborg fjord et mekka for kajaksejlere.