Vi er DesignKayaks
De bedste ideer kommer ofte ud af et problem. Vores problem var ganske simpelt: Vi kunne ikke finde en flot kvalitetskajak til en fornuftig pris. Det var begyndelsen på DesignKayaks og har formet vores mission …
Vi vil gøre det let og sjovt at bevæge sig ind i kajakkens fantastiske verden
Vi ønsker at gøre det let for dig at finde den kajak, som passer til netop dine behov – og ikke at forglemme skal den se strålende ud og være til en attraktiv pris. Med den mission ønsker vi hos DesignKayaks at tilbyde meget mere end bare at sælge kajakker.
Hvis du kigger dig om her på siden, vil du hurtigt opdage, at vi hos DesignKayaks er meget mere end en kajakbutik. Lige meget hvor lidt eller meget erfaring du har i kajakken, er vi ret sikre på, at du vil finde masser af spændende indhold.
DesignKayaks er en verden af læring og inspiration centreret om vores kajakker. Vi har designet et lille men klart defineret sortiment af havkajakker. Alle vores kajakker er eget design, og udgangspunktet er mennesket, som skal bruge kajakken. Hver detalje er nøje valgt ud fra, hvad der vil skabe den bedste oplevelse.
DesignKayaks er skabt i Danmark, men siden 2020 er vi vokset ud over Danmarks grænser og findes nu i mange lande.
Mød teamet bag DesignKayaks
DesignKayaks er grundlagt af Søren & Hanne Groth Telling. I 2018 tog vi springet og sammen stiftede vi DesignKayaks. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, men med en fælles passion for kajak. Søren har brugt det meste af livet ude og gjort det til sin levevej i over 20 år som ejer af virksomheden Outdoorsports. Af de mange outdooraktiviteter har havkajakken altid været hans favorit. Hannes professionelle liv har været viet til consumer research og konceptudvikling, senest ved LEGO, mens outdoor aktiviteter har været et frirum væk fra et travlt arbejdsliv. I 2021 started Christian Johnsen i DesignKayaks. Han kommer med 25 års erfaring fra user experience design og forretningsudvikling, men meget vigtigere end det – Christian er en passioneret og erfaren kajakroer. Tager du på et af vores havkajakkurser, er der ret stor chance for, at du møder en af os i rollen som kajakinstruktør.
Søren Groth Telling
Bådsmand
Hanne Groth Telling
Kaptajn
Christian nørby johnsen
Navigatør
Mød kajakkerne
Alle havkajakker fra DesignKayaks – Unplugged, Endless og Awesome – er designet i Danmark og produceres på vores egen fabrik i Sydafrika. De tre kajakker er tre vidt forskellige både med meget forskellige personligheder.
Unplugged
Unplugged er imødekommende og udadvendt. Den kommer godt overens med næsten alle, og er du ny, er Unplugged den, som får dig til at føle dig velkommen. Den er sjov og elsker at prøve noget nyt.
Lær Unplugged at kende:
Endless
Endless er altid klar, og du finder den først i feltet. Den er sporty, den er hurtig og giver aldrig op. Den er en eventyrer og en naturelsker. Den vil gøre alt for, at du opnår dine mål, men den forventer også, at du giver dig 100%
Mød Endless:
Awesome
Du kommer aldrig til at kede dig i selskab med Awesome. Awesome er sjov og legesyg, altid på jagt efter det næste adrenalinsus. Dog sker det, at Awesome trækker sig ind i sig selv og bliver fuldstændig fokuseret på at øve teknik.
Sig hej til Awesome: