Endless skabt til eventyr

Endless-kajakken er designet til at følge dig ud på de største eventyr. Den er smal, hurtig og superkomfortabel.

Endless kajakken pakkes til 3 ugers tur.

Endless er til dig, der ønsker en rigtig hurtig havkajak. Her hos DesignKayaks har det helt fra start været vores intention at bygge et smalt men fokuseret sortiment, hvor hver kajak har en helt klart defineret profil. Først kom Unplugged til begyndere og re-aktiv roning. Med Endless har vi skabt en kajak til roeren, som ønsker at sejle de længere ture, hvor fart, komfort og lasteevne er vigtige parametre.

Bygget på erfaring

Endless er designet af Søren Groth Telling, der er medejer af DesignKayaks. Søren kommer med masser af erfaring i bagagen. Han har ledet ekspeditioner i Nordøstgrønland og Nordnorge og arbejdet som havkajakinstruktør i mere end 20 år. Al den viden, blandet med masser kajakture, skaber i sig selv en solid vidensbase. På trods af Sørens store viden har vi en stærk tro på, at flere hjerner er bedre end én. Derfor startede vi designprocessen med at invitere en gruppe af meget erfarne langtursroere. Det gav masser af gode input og gav os basis for at definere de grundlæggende designprincipper for Endless.

Endless designprincipper

Designet af en havkajak vil altid være et kompromis. Gør du kajakken hurtigere tager du stabilitet ud. Gør du den lettere at manøvre, har det indflydelse på dens retningsstabilitet. Derfor er det vigtigt at få defineret præcis, hvem kajakken henvender sig til – og hvilken type af kajakroning den skal optimeres til.

Med Endless kajakken ønskede vi at skabe en kajak, der både var perfekt til flerdagsture såvel som endagsture. Dog ønskede vi en kajak, der var hurtig! Vi har derfor arbejdet ud fra følgende 3 principper i udviklingen af Endless:

  • Fart, fart og mere fart!
  • Komfort
  • God plads til gear og let at pakke
Endless havkajak ved Vejle fjord. Det blæser med pålandsvind.

Hvem er Endless designet til?

I designet af Endless har vi haft den mere erfarne roer i tankerne. Roeren som er fortrolig med at manøvre kajakken, og hvor stabilitet ikke er et nøgleparameter. Kan en nybegynder ro i Endless kajakken? For de flestes vedkommende ja – men sammenlignet med Unplugged vil Endless stadig kræve lidt mere mere af dig, hvis du er ny i kajak.

Om Endless er den rigtige kajak for dig, er ikke kun et spørgsmål om dit erfaringsniveau – det handler lige så meget om, hvad du gerne vil med kajak. Drømmer du om at tage på tur med en eller flere overnatninger eller bruge kajak som motion, hvor du gerne vil hurtigt fremad? Bliver du motiveret af at slå din egen hastighedsrekord? Så er Endless et rigtig godt valg. Det kan også være, du er træt af ikke at kunne følge med dine kajakmakkere – i så fald kan Endless give dig lidt ekstra rygvind.

Går dine kajakdrømme derimod i retning af store bølger – eller vil du gerne bruge kajakken som instruktør, så gør den lille tætte Awesome kajak sig bedre. Det er lidt ligesom cykler – selv den dyreste racercykel er et rigtig dårligt valg, hvis du helst vil køre spor i skoven.

Vil du vide mere om Endless kajakken?

Du kan se alle mål og specifikationer samt få mere viden om designtankerne bag Endless ved at trykke på læs mere knappen herunder. Du kan også læse anmeldelsen af Endless i det norske kajakmagasin paddlesiden.no

Endless havkajak specifikationer kombineret top view
Køb Endless Læs mere

Endless på tur

I sommeren 2021 tog 3 eventyrer Endless ud på en 18 dage lang tur fra Göteborg til Stockholm. I videoen kommer du med på tur og får til slut deres erfaring med Endless.

Billedgalleri

Mere fra havkajakkens verden

Vandtæt pose … hvor spændende er det lige?

Hvor meget er der egentlig at sige om vandtætte poser? En vandtæt pose er en...

Ferie for alle – DesignKayaks

Ferie for alle. Er feriedrømmene allerede ved at spire midt i en blæsende og grå...

Hvilket udstyr til havkajak?

Hvis du er ny i kajakverdenen og vil vide, hvilket udstyr, tøj og grej du...