Havkajak til store personer

Har du brug for ekstra plads i kajakken? Så læs med og få gode råd til, hvordan du får plads til de lange ben, sprinterlårene, de runde hofter og de store fødder .

DesignKayaks Unplugged, Endless og Awesome på en efterårsdag.

En havkajak skal passe din vægt, højde og drøjde. Hvilken størrelse kajak, du passer i afhænger derfor af, hvordan kilo og centimeter er fordelt på din krop. Læs hvorfor og præcis, hvilke fokusområder der har betydning for dig baseret på din kropstype. 

Fokusområder for store roere

Det handler om at sidde godt, og der hvor ekstra store roere oftest møder udfordringer er:

  • Vægt: Passer din vægt med kajakkens angivne vægtinterval?
  • Tyngdepunkt: Sidder din vægt højt eller lavt på kroppen?
  • Hofter og bagdel: Er der plads og komfort nok i sædet?
  • Lår: Passer dine lår under lårstøtterne, uden at det bliver ubehageligt?
  • Benlængde: Kan fodstøtterne justeres, så de passer din benlængde?
  • Fødder: Er dine fødder for store til at være under dækket?
  • Overkrop: Er din overkrop lang nok til, at du kan ro frit af cockpittets overkant?

Det handler om at sidde godt

Når du leder efter en kajak, som passer dig, skal du føle, at du sidder godt i den. Er der god plads i cockpitåbningen, så det er let at komme op og ned i kajakken? Er højden på fordækket tilstrækkelig til at rumme lange ben og store fødder? Giver sædets bredde og lårstøtternes placering plads nok til både hofter og lår – og samtidig den fornødne kontakt til kajakken, så du har kontrol over den?

Vægt betyder noget for kajakkens egenskaber

Overstiger du den vægt, som kajakken er dimensioneret til, presses den længere ned i vandet og ændrer sejlegenskaber. Den bliver også sværere at drive frem, da der er meget mere skrog i vandet. Er du derimod for let, vil kajakken ligge højt i vandet, og det blive sværere at holde balancen, og du er mere udsat for vindpåvirkning.

Hvad passer til mig?

Alle ovenstående spørgsmål er vigtige at stille sig selv, når du skal vælge en ny havkajak. Og hvorfor så det? Lad os prøve at gennemgå lidt forskellige kropstyper og se på, hvilke udfordringer du måske kan møde. Og husk, om du er kvinde eller mand, så skal du være opmærksom på, at der sagtens kan være elementer fra flere forskellige kropstyper, der spiller ind, når du skal vælge netop din kajak.

Vi kan tilpasse kajakken til dig
DesignKayaks producerer alle kajakker på vores egen fabrik. Det giver os nogle ekstra muligheder for at tilpasse kajakken yderligere. Kontakt os eller besøg vores showroom i Hedensted eller Tåstrup, så kigger vi på det sammen. 

Æbleform

Er den ekstra vægten primært placeret på maven? Vil du oftest sagtens kunne finde en havkajak, som passer. Det er primært under dæk, der er pladsproblemer med lår, hofter og fødder.

Din udfordring er typisk balance, fordi dit tyngdepunkt sidder højt på kroppen. Gå derfor efter en kajak med god stabilitet.

Er vægten høj, men højden lav? Skal du desuden være opmærksom på at vælge en kajak, som passer til din vægt, men hvor armene er fri af cockpitkarmen.

Illustration: Er din overkrop ikke særligt lang er det specielt afstanden mellem dine albuer og cockpittets kant, som du skal sikre er stor nok til, at du kan bevæge dig frit (klik for større billede).

Hvilken DesignKayaks passer til mig?

Både Unplugged og Awesome har virkelig god stabilitet, men vil du gerne have ekstra høj stabilitet er Awesome det bedste valg.

Om Awesome eller Unplugged er det bedste valg afhænger af din vægt og højde. Er du over 100 kg anbefaler vi Unplugged large, er du under 100 kg vil Awesome ofte være det bedste valg især, hvis du ikke er så høj.

Unplugged

Læs mere om kajakken

Awesome

Læs mere om kajakken

Høj og tynd

Er du høj og har du lange ben, er din udfordring at få plads til benenes længde i kajakken, gå derfor efter en lang kajak. Ender de lange ben i et par store fødder, kan det være en udfordring af få plads til fødderne under fordækket.

Har du tynde lår, kan du have svært ved at få god kontakt til lårstøtterne – det kan dog relativt let løses ved at montere tykkere skumpuder under lårstøtterne.

Er du meget tynd skal du være opmærksom på om din vægt passer til kajakken. Hvor kroppens længde måske passer godt til kajakken, kan du have brug for at tilføje lidt ekstra vægt for, at kajakken ikke ligger for højt på vandet.

Illustration: Er du høj og tynd, så har du som regel også lange ben og bruger en stor skostørrelse. Her skal du sikre dig, at dine fødder har plads under dækket og at dine fodspark kan skubbes langt nok frem (klik for større billede).

Hvilken DesignKayaks passer til mig?

I Unplugged large er der masser af plads under dæk til ben og fødder. Du skal dog helst kunne mønstre over 90 kg vægt.

Har du ikke alt for store fødder er Endless Large et rigtig godt valg. Den er lang og kræver ikke så meget vægt som Unplugged large. Endless large ligger allerede med 70-75 kg godt i vandet. Men dækket er lavere på Endless, og derfor ikke velegnet til de helt store skostørrelser, her er bedre plads i Unplugged large.

Unplugged

Læs mere om kajakken

Endless

Læs mere om kajakken

Stor og muskuløs

Er du høj med kiloene fordelt jævnt på kroppen og primært i form af muskler, vil du typisk ikke have svært ved at finde en kajak som passer. Dit primære problem er typisk at få plads til lårene under lårstøtterne, derfor skal du gå efter en kajak med relativ højt fordæk. Har du lange ben, skal du også sikre dig, at kajakker er lang nok.

Illustration: Har du meget muskuløse sprinterlår, så skal du være opmærksom på, om dine lår passer med kajakkens lårstøtter. Har du også lange ben og store fødder, skal du sikre dig, at der er plads under dækket. (klik for større billede).

Hvilken DesignKayaks passer til mig?

Unplugged Large og Awesome er et oplagt valg da begge har meget volumen under lårstøtterne. Bedst plads er der i Unplugged large, men Awesome rummer let over 100 kg. Endless large er også en option for dig, men vær opmærksom på det lave fordæk som kan give dig problemer, så prøv kajakken før du vælger en Endless.

Unplugged havkajak

Læs mere om kajakken

Awesome Havkajak

Læs mere om kajakken

Pæreform

Har du brug for ekstra plads til lår og hofter? Det du skal være opmærksom på, er at du har plads nok i højden under lårstøtterne, og om du sidder komfortabelt i kajakken. 

Er du ikke særlig høj og/eller kort i overkroppen så pas på, at du ikke får en for stor kajak. Din albuer skal være fri af cockpitkanten for at kunne ro frit.

Korte ben kan også give dig en udfordring i forhold til at nå fodpedalerne.

Pæreformen giver dig imidlertid også en stor fordel i kajakken. Med de ekstra kilo på lår og hofter har du et lavt tyngdepunkt, som giver dig en rigtig god balance, og du behøver ikke at skæve til kajakkens stabilitet, den har du fået foræret med din kropsbygning.

Illustration: Er du bred over hofter og lår, så er det vigtigt at du fokuserer på sædepladsen i cockpittet – og på at du kan have lårene komfortabelt under lårstøtterne (klik for større billede).

Hvilken DesignKayaks passer til mig?

Både Unplugged Large og Awesome er et oplagt valg, da begge har meget volumen under lårstøtterne. Awesome passer rigtig godt til dig, som ligger omkring 85-100 kg, og ikke er højere end 180 cm.

Har du brug for mere plads skal du i Unplugged large, men den kræver også noget højde. Du skal som minimum være 170 cm høj, og helst over 180 cm. Er din vægt under 80-85 kg vil du næsten altid kunne passe i en Unplugged regular.

Unplugged

Læs mere om kajakken

Awesome

Læs mere om kajakken

Vi kan tilpasse kajakken til dig

Alle DesignKayaks er lavet på egen fabrik i Sydafrika og vi kender vores produkter ned til mindste detalje. Det giver os muligheder for at lave forskellige tilpasninger. Vi kan ikke ændrer på vægtgrænserne, men vi er eksperter i at skabe lidt mere plads til både fødder, ben og hofter.

Book en tid til at besøge os (se nedenfor), så kigger vi på det sammen.

Kom forbi og prøv

Vores allerbedste råd er at komme forbi og prøve at sidde i kajakkerne for i sidste ende er det kun dig, der kan mærke, om der er plads og du sidder komfortabelt.

Vi har depot i Tåstrup og lager i Hedensted (v. Vejle), her er du velkommen til at aftale et tidspunkt til at komme forbi og prøve. Du kan aftale tidspunkt ved at udfylde formularen, så kontakter vi dig eller giv os et kald på 70220109.

Book tid til showroom