Unplugged havkajak
Unplugged havkajak er en fantastisk allround havkajak. Med en perfekt kombination af fart og stabilitet, egner den sig rigtig godt til begyndere og let øvede – og selv hos den øvede roer bringer den et smil frem på læben.
Unplugged overblik
Længde og bredde
Den perfekte kombination mellem fart og stabilitet
Med en medium bredde og længde giver Unplugged kajakken dig den helt rigtige balance mellem hastighed og stabilitet. Et perfekt match til specielt nye roere.
Vil du vide, hvorfor størrelsen er vigtig?
Højdemål
Lav vindfølsomhed og problemfri roning
I designet af Unplugged kajakken har vi lagt vægt på at holde både for- og bagdæk lavt. Det har vi gjort så roningen ikke generes, kajakken bliver meget mindre vindpåvirkelig, og redninger bliver nemmere.
Se hvorfor det er vigtigt at holde en lav profil
Materiale og vægt
En superstærk letvægter
Unplugged kajakken er en 3-lags PE-kajak. 3-lags sandwich-konstruktionen betyder at du får en plastkajak, der er både let, slidstærk og stiv.
Bliv klogere på kajakmaterialer her
Cockpitstørrelse og form
Easy access og solide kontaktpunkter
Unplugged kajakken er skabt med et medium keyhole cockpit-design. Det muliggør optimal sejlteknik, men samtidig gør formen det let at komme ud og ind. Cockpittet er designet med velplacerede og ergonomiske lårstøtter, der gør balance, kontrol og styring til en leg.
Få mere viden om kontaktpunkter og kontrol
Skrogform og spring
Manøvredygtighed i højsædet
Takket være skrogets form og kajakkens spring (bueformen fra agter til stævn) er Unplugged relativt hurtig og samtidig nem at styre og holde balancen i. En af grundene til disse egenskaber er bundens såkaldte shallow v-form, der er også giver en solid retningsstabilitet.
Hvad er shallow-V og spring?
Luger, lugerum, liner og elastikker
Masser af plads til weekendturen
De runde luger slutter ekstra tæt – og ja, vi har givet dem farver! Er du til en weekendtur har Unplugged kajakken masser af plads til både telt og grej. Liner og elastikker er optimalt og forsvarligt trukket på dækket og kajakken har solide skot, der er fuget fra begge sider.
Ekstraudstyr
Tilpas Unplugged til dine behov
Mulighederne er et låsebeslag, så du kan sikre din Unplugged kajak mod tyveri eller et rescue system, der gør selvredningen nemmere. Du kan også vælge et “handskerum” foran cockpittet, hvor du kan have fx snacks eller andre småting indenfor rækkevidde. Unplugged kajakken er udstyret med finne som standard, men hvis du foretrækker ror, så kan det også tilkøbes.
Finnesystem
Optimeret kontrol og styring
Unplugged havkajakken er udstyret med en snorestyret finne fra Kajak Sport, der er en af verdens største producenter af kajakkomponenter. Kontrolboksen er placeret ud for hoften, så den er let at betjene og ikke generer knæet hos roere med lange ben.
Størrelsesguide
En tryg oplevelse på vandet starter med den rigtige størrelse kajak
Unplugged kajakken fås i to størrelser: Regular og large. Din højde, vægt og volume ved lår og hofter afgør, hvilken en der passer dig:
Regular: 160-185 cm op til ca. 90 kg.
Large: 170-210 cm fra 90 kg og op.
Er du i tvivl om hvilken størrelse, der passer dig?
Ring til os på 70 22 01 09 eller skriv en mail – så hjælper vi dig med det rigtige valg.
Læs mereVi ror selv kajak
Og vi deler hellere end gerne vores videnLevering til døren
Få din nye havkajak leveret til dørenDansk Design
Designet på, i, og omkring havet i DanmarkKvalitet for pengene
Vi garanterer høj kvalitet til en ordentlig prisVælg den rigtig størrelse kajak
Som med alt andet sportsudstyr, er det vigtigt at du vælger en kajak, der passer til dig. Er den for lille vil den sidde for tæt og begrænse dine bevægelser, og er den for stor, vil den være for vanskelig at styre i vind og bølger. En kajak, der passer dig betyder at du skal sidde behageligt i sædet – det må ikke føles for lille eller for stort. Dine lår skal have godt fat i lårstøtterne og det skal være muligt at justere fodstøtterne, så de passer til længden af dine ben.
Vælger du en kajak, der ikke passer til din vægt, vil du enten sidde for højt eller for lavt i vandet – og det vil have stor indflydelse på kajakkens egenskaber og din oplevelse på vandet. Så tænk over hvad du skal bruge kajakken til. Skal du fx ofte ud på længere ture og ro langt med masser af grej, skal du medregne at den samlede vægt altid vil være lidt højere og din kajak vil ligge dybere i vandet.
Længde
Vandlinjen er vigtig for farten
Bredde
Højden på en havkajak
Et lavt bagdæk gør selvredning nemmere
Hvis du kæntrer og skal tilbage i kajakken, skal du trække dig selv op ad vandet og op på bagdækket lige bag cockpittet – det gælder både når du skal redde dig selv eller har følgeskab på vandet og kan lave en makkerredning. At trække sig selv op af vandet kræver lidt øvelse og hver centimeter mere i højden, som du skal overkomme, koster kræfter. Det virker måske ikke så vigtigt når du står på land, men en kajak med et lavt bagdæk kan virkelig gøre en forskel – og gøre redninger meget meget nemmere.
Et lavt fordæk giver bedre stabilitet
Et lavt tyngdepunkt giver dig bedre stabilitet. En kajak med et højt fordæk tvinger dig til at holde dine arme højere når du skal ro – og flytter dermed også dit tyngdepunkt op – og det er ikke godt for balancen. Et lavere tyngdepunkt er også bedre for dine skuldre, specielt på de lidt længere ture. Og så giver det dig også langt større bevægelsesfrihed til at forfine din teknik.
Materialerne har stor betydning
De fleste kajakker er lavet af enten glasfiber eller plastik. Begge materialer har fordele og ulemper og kommer hver især i mange forskellige kvaliteter.
Når du er på udkig efter en havkajak, skal du oftest vælge mellem 1-lags plast, 3-lags plast (PE) eller glasfiber. Carbon og kevlar er også mulige materialer, men er meget dyre.
Skemaet herunder viser fordele og ulemper ved valget mellem plastik og glasfiber. Hvis du vil mere om om materialer – og om, hvordan du undgår at vælge materialer af dårlig kvalitet, kan du få lidt mere indgående viden her: DesignKayaks materialeguide
Vægt
Vægten af en havkajak afhænger både af størrelse, materiale og produktionsmetode. De fleste havkajakker i plast vejer ca mellem 24 og 28 kg.
Cockpittets størrelse
Manøvredygtighed
Den tætte kontakt giver dig mulighed for at bruge din krop til at styre kajakken – for eksempel ved hjælp af kantning. Er du helt ny roer vil kantning i starten føles lidt utrygt og svært, men med ganske lidt øvelse vil du hurtigt vænne dig til fornemmelsen og begynde at mærke et helt andet overskud når du ror. Og er du allerede fan af tekniknørderi, som for eksempel komplekse styretag og rul, så er den tætte kontakt til kajakken afgørende for den gode oplevelse.
Bundformer
Spring
Kajakkens spring er den opadgående kurve, som for- og bagende har. Springet giver en havkajak en mere eller mindre udtalt bananform alt afhængig af hvor meget spring den har. Et stort spring vil gøre det nemmere at dreje eftersom forende og bagende nærmeste er løftet ud af vandet. Den vil også være mere effektiv i bølger fordi springet sikrer at for- og bagende løftes op over bølgen og ikke dykker ned i vandet. En kajak med meget lidt spring har derimod mere køl i vandet og derfor være hurtigere og mere retningsstabil.
Forskellen på finne og ror
Hvad skal jeg vælge?
Luger, elastikker og... ja, alt udstyret på en havkajak
Dimensionerne på selve kajakken er een ting. Men der er også alt det andet; Liner og elastikker, der er trukket på kryds og tværs over dækket – og hvad med luger og lugerum. Hvis du vil vide lidt mere om hvordan tingene fungerer og hvad de skal bruges til, så læs med her.
Dæksliner og elastikker
Luger og lugerum
Lugerummene i de fleste havkajakker er store nok til at du kan have oppakning med til længere ture. For at kunne pakke effektivt og fordele din bagage bedst muligt, bør du altid pakke i mange mindre vandtætte poser – det gør det også nemmere at få bagagen ned gennem lugen.
Lugerummene har også en anden og vigtig funktion. De sikrer nemlig at kajakken altid holder sig flydende – også selvom man skulle kæntre. Det er derfor altid vigtig at lugerne slutter tæt og at kajakkens skot – altså væggene mellem lugerummene – er fuget fra begge sider, så de er helt vandtætte.
Daybox
Har du brug for lidt ekstra plads, kan du vælge et “handskerum” foran cockpittet, hvor du kan have fx snacks eller andre småting indenfor rækkevidde når du er på vandet. Dayboxen er på 3 liter og fra Kajak Sport.
Rescue-system
For at gøre en selvredning lidt nemmere har vi udviklet et rescue-system. Med to stropper monteret på bagdækket lige bag cockpittet, er det nemmere at holde pagajen på plads når redningen skal udføres. Stropperne kan løsnes og strammes efter behov, så det passer med langt de fleste typer pagajer.
Låsebeslag
Med låsebeslaget monteret bagerst på bagdækket, kan du sikre din kajak mod tyveri uanset, hvor du opbevarer den, når du ikke er på vandet.
Ror og kompas
Vores kajakker er udstyret med et finnesystem som standard. Men hvis, du foretrækker det, er både Unplugged og Endless forberedt til montering af ror.
På Endless er det desuden muligt at få monteret et Silva P70 kompas foran den forreste luge. Bemærk at ror ikke kan monteres på Awesome og kompas ikke kan monteres på Unplugged og Awesome.