Æbelø rundt
Tæt ved Bogense ligger den lille ø Æbelø, der især er kendt for, at man ved lavvande kan gå til øen. Husk derfor altid at tjekke tidevandstabellen inden du tager afsted.
Praktisk information
Forhold på ruten
Kort og rutebeskrivelse
- Distance Instructions
Af: Anders Ettrup
Turen rundt om Æbelø er ca. 15 km og en dejlig oplevelse på alle tider af året. De første 3 km går over meget lavvandede områder, så det er vigtigt at planlægge i forhold til vandstand. Start turen når vandet er stigende og sørg for at være tilbage, inden det falder for meget.
Lindøhoved
Turen starter fra Lindøhoved. I højsæsonen kan parkeringspladsen være fyldt, specielt ved lavvande, da de fleste gæster besøger øen til fods. Der er toiletbygning, den er dog kun åben i sæsonen.
Fra Fyn til Æbelø
Vi kørte til Æbelø i efterårsferien en tåget morgen med få hundrede meters sigt. Derfor valgte vi at følge pælene langs vaderuten til Æbelø Holm og Brådet. Dette første stykke her er meget lavvande og ligger desuden yderst beskyttet.
Herefter holdt vi os inden for synsvidde af landtangen. Op langs landtagen kan vind og vejr få fat fra vest, så forholdene kan ændre sig meget, når du kommer uden for Æbelø holm.
Billeder fra turen
Æbelø
Der er masser af dyreliv på og omkring Æbelø, og på denne efterårstur så vi både sæler og marsvin, trækkende gæs og en del fiskehejrer. På øen er der desuden havørne, dådyr og mufloner, dem så vi dog intet til på denne tur.
Når du holder pause, så vær opmærksom på, at man kun må færdes på stier, de åbne områder og stranden, ligesom overnatning er forbudt.
Vi roede med uret rundt og holdt pause på halvvejen ved øens vartegn, som er fyrtårnet på den nordlige spids.
På øens østside er der lerskrænter med træer, som langsomt skrider i havet. På den sydøstlige side ligger et vrag af en fiskekutter.
Guidede ture
Turen rundt om Æbelø er nem at tage selv. Vil du gerne med på en guidet kajaktur kan du tage med DesignKayaks. Vi har ture v. Middelfart, Aarhus og København.