Brabrand sø er perfekt på en blæsende dag
Måske har du gået eller løbet rundt om Brabrand sø i det vestlige Aarhus. Men har du nogensinde overvejet at tage turen på vandet?
Praktisk information
Forhold på ruten
Kort og rutebeskrivelse
- Distance Instructions
Af: Søren Groth Telling
Egentlig var vores plan en tur ned langs kysten ved Aarhus. Stærk vind fra øst fik os til at ændre planer, og Brabrand sø var et oplagt alternativ. Selv når vindhastighed og -retning ikke passer ind i planerne, er det næsten altid muligt at finde et alternativ.
Der er tre steder, hvor det er muligt at sætte i og komme ud på Brabrand søen. Se kort og regler om sejlads på sø og å.
Søskovvej
Vi valgte at starte ved åen på Søskovvej. Der er fin p-plads og toilet lige ved siden af åen. Adgangen til åen og det første stykke er dog mindre optimalt. Åen er her meget smal og med meget bevoksning og en sur and var ikke særlig tilfreds med at vi kom forbi.
Efter at være kommet igennem er vi enige om, at det ville være bedre at starte ved rostadion, som ligger i den nordøstlige del af søen.
Brabrand sø rundt
Ude på søen er der frit spil. Vi mærker ikke meget til vinden og på sydsiden af søen er vi helt i læ. Vi roer ned af søen mod den østlige ende. På nordsiden af søen ligger byen og Brabrand kirke, mens skov og eng dominerer sydsiden. Bortset fra en enkelt fisker og en robåd har vi søen for os selv. Vi tager turen op et stykke ude i søen og samme vej tilbage igen. Tilbage ved åens udløb roer vi de sidste 500 m. på åen tilbage til udgangspunktet.
Det er muligt at ro på åen helt ind til centrum, som et andet alternativ og en anderledes måde at opleve byen på. I dag holder vi os dog til søen.
Lær at ro kajak i Aarhus
Tag på kajakkursus på en weekend og lær alle de basal færdigheder. DesignKayaks afholder havkajakkursus i Aarhus v. Kalø Vig.