Gamborg fjord ved Middelfart
Med udgangspunkt ved Middelfart marina er der masser af mulighed for kajaksejlads for både begyndere og øvede. Denne gang er vi roet syd på ned mod Gamborg fjord.
Praktisk information
Forhold på ruten
Kort og rutebeskrivelse
- Distance Instructions
Af: Hanne Groth Telling
Gamborg fjord ligger lige syd for Middelfart. Området byder på utrolig smuk natur og er rig på fugle. Fjorden grænser op til Gamborg vildtreservat, som har eksisteret siden 1940 og er ynglested for en lang række vandfugle.
I læ af kysten
Vi roede turen her på en dag med strid østenvind, og vi valgte derfor at holde os i læ af kysten. På dage med mindre vind er det oplagt valg at krydse fjorden og måske forlænge turen rundt om Fænø.
Gamborg fjord og Svinø
Vi starter ved Middelfart Marina. Her er gratis parkering og gode toiletforhold. Du sætter i på sydsiden af marinaen, hvor der findes en fin sandstrand. Ro syd på ned langs kysten. Skov og skrænter sørger for god læ, og der er masser af natur at nyde på vejen. Her er også med jævne mellemrum gode muligheder for at gå på land og tage en pause undervejs.
Ellebæk vig
Du kan springe Ellebæk vig over, men det er en idyllisk lille vig, hvor Svinø Bådelaug holder til i bunden af vigen. Det er ikke muligt at krydse Svinøvej i kajak, så den eneste vej ud af Ellebæk vig er op langs Svinø.
Svinø
Fortsæt op langs vestsiden af Svinø og rundt om spidsen for at sejle ned mod Rosnæs. Tag samme vej tilbage igen eller kryds over alt efter vind, vejr og din formåen i kajakken.
En anden oplagt mulighed for at ro havkajak ud fra Middefart er en tur Fænø rundt. Læs beskrivelse af Fænø rundt