Helgenæs rundt

Som resten af Djursland byder Helgenæs på storslået natur, men der gemmer sig også masser af krigshistorie på den ellers så fredelige halvø.

Vi nærmere os fyret på Helgenæs.

Praktisk Information

Forhold på ruten

Praktisk information

Forhold på ruten

Kort og rutebeskrivelse

7 februar 2022 10:16
  • Distance Instructions
Hanne Groth Telling medejer af DesignKayaks. Her med Endless kajakken.

Af Hanne Groth Telling

Medejer af DesignKayaks

Af: Hanne Groth Telling

Helgenæs er kun forbundet til resten af Djursland af en ganske tynd tange. Det gør det muligt at ro halvøen rundt med start og slut på hver sin side, og de 20 km rundt er oplagt til en god dagstur. Turen kan sejles begge veje rundt.

Isætning

Vi valgte at starte på østsiden af Helgenæs, hvor der er en stor offentlig strand og fri parkering. Indkørslen til stranden ligger ca. 500 m nede ad Olaf Ryes vej. Når du er inde på stranden så kør tilbage nord på og parker. Jo længere nordpå du kommer, jo kortere skal du gå, når du kommer tilbage på den anden side af Helgenæs. Stranden er stenstrand, men med plastkajakker er det intet problem at sætte i derfra.

Østsiden af Helgenæs og Tyskertårnet

Det første stykke ned af østkysten er terrænet relativt lavt, men længere nede rejser kysten sig i høje skrænter.

Efter ca. 9 km når vi ned til Tyskertårnet. Det er et levn fra 2. verdenskrig, og er i dag et yndet udflugtsmål med en fantastisk udsigt. På dagen havde vi udsigt til både Aarhus og Samsø. Der er en lille sti fra stranden op til tårnet. Den er meget stejl og neoprenstøvler er ikke nødvendigvis optimalt fodtøj, men det kan sagtens lade sig gøre. Vi vil helt klart anbefale at tage turen op – det er fantastisk at se det hele fra oven.

Husk at trække kajakkerne langt op på land i tilfælde af, at Molslinjen sender bølger ind på stranden.

Sletterhage fyr

En god km efter Tyskertårnet kommer Sletterhage fyr, som markerer sydspidsen af Helgenæs – og at vi er halvvejs rundt.

Der er et ishus og offentlige toiletter ved fyret. Vi er klar til frokost, men vælger at forsætte lidt længere ned langs kysten, hvor vi har stranden for os selv. Vores frokost-spot er stenstrand. Fortsætter du længere, kommer der også et par gode sandstrande, men vi var sultne. Mens vi holder frokost kommer Molslinjen forbi, og de berømte – eller berygtede – bølger skyller op på stranden. De er dog meget små her. Om det skyldes dagen eller det altid er sådan på Helgenæs ved vi ikke, men husk altid at trække din kajak langt op på land, når du holder pause ellers risikerer du, at den bliver trukket ud af bølgerne fra færgen.

Vestkysten af Helgenæs

Den vestlige kyst af Helgenæs byder på skrænter og bevoksning indtil vi kommer ind i Begtrup vig. Her flader landskabet ud. Vi vælger at krydse henover vigen, i stedet for at følge kysten.

Efter 20 km når vi til vores slutdestination, som er en lille parkeringsplads på Asgilhøjevej. Her ligger vi kajakkerne på land og tager de næste 500 m til fods for at hente bilen. Herefter kører vi op og henter kajakkerne og så går turen hjemad.

Lær at ro kajak i Aarhus

Tag på kajakkursus på en weekend og lær alle de basal færdigheder. DesignKayaks afholder havkajakkursus i Aarhus v. Kalø Vig.

Billeder fra turen

Mangler du en havkajak til turen …

Juicy Orange
Stormy Grey
kr.21.995,00