Horsens fjord
Horsens fjord byder på masser af muligheder for at ro kajak. I bunden af fjorden ligger byen og havnen, mens skov og øer danner rammen for fjorden, når man kommer længere ud.
Praktisk information
Forhold på ruten
Kort og rutebeskrivelse
- Distance Instructions
Dagens vejr bød på en smuk efterårssol, og en vind der ikke sneg sig over 3-4 m/s, og det blev til en tur op langs den nordlige side af fjorden.
Lær at sejle kajak
Lær det basale inden du tager ud i havkajak på et kajakkursus. Tag på Horsens fjord. Fra april til oktober afholder DesignKayaks begynderkurser i hele Danmark bl.a. i Horsens.
Af: Hanne Groth Telling
Husodde strand
Jeg starter ved Husodde strand. Her er alt, hvad man skal bruge med gratis parkering, kiosk og toiletter. Fra sandstranden nedenfor p-pladsen er det let at sætte kajakken i vandet.
Husodde til Brigsted
Fra Husodde ror jeg mod øst væk fra byen. Det første stykke er der åbent land, men det bliver afløst af skov med golfbanen i baggrunden. Her passerer man abetræet, som strækker sig ud i vandet og inviterer børn og barnlige sjæle til at klatre.
Efter et par km knækker fjorden mod nord og lige fremme ligger øen Vorsø. Vorsø er totalfredet, og det er ikke tilladt at gå i land, og i perioden 1. februar til 15. juli skal man holde min. 200 m afstand til øen.
Jeg forsætter langs kysten ind mellem kyst og Vorsø. Vandet omkring Vorsø er lavt og afhængig af tid på dagen kan der i perioder være endda meget lavt. Før man når til Brigsted ligger Haldrup, hvor der er en fin lille plads med bord og bænke.
På turen i dag når jeg til Brigsted, hvor der er shelterplads små 100 m fra stranden med bord og bænke samt toilet.
Vadetur til Vorsø
Fra både Haldrup og Brigsted er der udsigt til Vorsø. Hvert år arrangeres der en række vade-ture til Vorsø fra Brigsted. Vaderuten er markeret med stendynger, det er dog ikke tilladt at tage turen på egen hånd.