Kattinge Vig
I den sydligste del af Roskilde fjord ligger Kattinge vig i idylliske omgivelser omkranset af smukke skrænter og gammel bøgeskov. Midt i Kattinge vig finder du Ringøen, der som navnet siger er en smal stribe land, som omkranser en lavvandet sø.
Praktisk information
Forhold på ruten
Kort og rutebeskrivelse
- Distance Instructions
Af: Hanne Groth Telling
Vi starter på den østlige side af Roskilde fjord ved Veddelev havn. Her sætter vi kajakkerne i vandet på stranden lige nord for havnen, og sætter så kurs mod syd forbi havnen. På den anden side af havnen krydses fjorden for at komme over til Kattinge vig et kryds på en lille km.
Kattinge vig og lerskrænten
Vi kommer nu ind i Kattinge vig og følger sydsiden af vigen. Efter et lille stykke vej ændrer kysten udseende og rejser sig i smukke lerskrænter, som en skøn kulisse.
Ringøen
På højre side ligger Ringøen, som helt sikkert er et besøg værd. Ringøen er en ganske tynd stribe land, som omkranser en lav sø. Det er et godt sted for et lille stop, hvor man kan nyde synet af vigen hele vejen rundt.
Skjoldungen
Vi roer tilbage til kysten fra Ringøen. Her kan man vælge at tage et længere stop ved Skjoldunge shelteren i Boserup skov. Shelteren ligger utrolig smukt, men hvis du tænker at overnatte så husk at book den i god tid, da den er meget populær.
Bognæs halvøen
Den nordlige side af Kattinge vig er Bognæs halvøen. Halvøen er privatejet og fredet, hvorfor det ikke er tilladt at gå i land, men Bognæs er bestemt turen værd. Bognæs er en blanding af skov og eng, og her er et rigt fugle- og dyreliv blandt andet holder et havørnepar til her.
Kongeriget Elleore
Vi krydser fjorden nordpå og sejler forbi den lille ø Elleore. Elleore har sin helt egen historie. I 1944 blev den købt af en gruppe gymnasielærer og udråbt til selvstændigt kongerige. Kongeriget består stadig. 51 uger om året ligger det dog stille hen, men en uge om året mødes Ellefolket og fejrer deres Kongerige.
Fra Elleore går turen hjemover og tilbage til Veddelev havn.