Odense å

Odense å kajak. Åen snor sig gennem det fynske landskab og hele vejen gennem det centrale Odense, hvor den er med til at skabe en grøn oase i byen.

Praktisk Information

Forhold på ruten

Praktisk information

Forhold på ruten

Kort og rutebeskrivelse

7 februar 2022 10:16
  • Distance Instructions
Hanne Groth Telling medejer af DesignKayaks. Her med Endless kajakken.

Af Hanne Groth Telling

Hanne Groth Telling medejer af DesignKayaks og indfødt Odenseaner

Af: Hanne Groth Telling

Odense å har en særlig plads i mit hjerte. Jeg er født og boet en stor del af mit liv i Odense, og altid boet tæt ved å-stien. Det er blevet til utallige gå, løbe- og cykelture på å-stien. – Men der gik mange år, inden jeg oplevede åen og landskabet fra vandsiden, og opdagede hvor anderledes et velkendt landskab tager sig ud fra en ny vinkel.

Odense å kajak

Åen tilbyder roligt vand og strømmen får kajakken til at glide let gennem vandet. Åen er et alletiders sted at sejle i vinterhalvåret, og utrolig begyndervenligt.

Bellinge til Papirfabrikken

Vi starter turen i Bellinge, men før vi sætter i vandet har vi sørget for, at der er en bil til at hente os i den anden ende. Vi sætter i ved broen ved Brogårdsvej. Åen snor sig gennem det fynske landskab. På begge sider af åen rejser landskabet sig i bløde bakker, hvor dyrene græsser og skoven blander sig med eng og mark.

Efter godt 6 km når du til Papirfabrikken ved Dalum. Her skal du holde til højre, hvilket er tydeligt markeret. Her lægger du til bolværket og bærer kajakken over ca. 250 m. for så at sætte i igen på den anden side.

Papirfabrikken til Skovsøen

Ikke længe efter Papirfabrikken når du til Engen, og kender du Odense, er du ikke længere i tvivl om, hvor du er. Her er også mulighed for at lave et stop lige før du krydser Skovallen. Sejler du i sommermånederne er det her, du skal holde is-pause. Skovsøen er en is-destination for mange Odenseanere.

Skovsøen til Munkemose

Træerne står tæt ved åen og dypper grenene i åen. Det er et smukt syn året rundt, men på en frostklar dag kan det være helt eventyrligt. I takt med at du kommer tættere på byen kommer der flere mennesker og flere fartøjer på vandet.

Munkemose er Odenses grønne park i bymidten, som er fyldt med mennesker, når vejret er godt. Her skal kajakken igen op af vandet og bæres ca. 350 m. Når du skal op holder du til højre, hvor der er en lille bro at lægge til. Følg stien og sæt i igen efter, at du har passeret broen, som går over åen.

Når du alligevel har kajakken oppe af vandet,  er det oplagt at holde en længere pause og mærke byens puls og snuppe en kaffe på Nelle’s.

Munkemose til Ejby Mølle

Fra Munkemose kommer du til Eventyrhaven midt i Odense. Parken er en smuk have med Sankt Knuds kirke, der rejser sig på venstre side, og en statue af H. C. Andersens, som skuer ud over haven. Du kommer under Albanigade, som tidligere var en af de vigtigste trafikåre i Odense, men nu er lukket, som del af et kæmpe projekt med omlægning af Odenses bymidte.

Det næste stykke af åen ligger med haver og gammel charmerende by-bebyggelse tæt ned til åen og træer, som står bukket langt ud over åen. Ved Ejby Mølle når du næste overbæringssted. Her skal du holde til venstre og bærer ca. 300 m. før kajakken igen kan komme i vandet.

Ejby Mølle til Kulturbotanisk have

Det sidste stykke tynder det meget ud i bebyggelsen og skov og eng tager i stedet for over. Vi valgte at stoppe turen ved Kulturbotanisk have, der er toilet til os og parkering til bilen, som kunne tage os og kajakkerne tilbage til starten i Bellinge. Turen kan sagtens forsættes ud i fjorden. Efter Ejby Mølle er der ikke flere overbæringer.

Mangler du en kajak til turen …

Juicy Orange
Stormy Grey
kr.21.995,00
kr.9.900,00