Havkajak udstyrspakke tour
Med denne udstyrspakke til havkajak er du rigtig godt klædt på til dine ture på vandet. Her får du en svømmevest i høj kvalitet og et spraydeck i et lækkert superstretch-materiale. Du får også en delbar og stærk glasfiberpagaj med PP-blade (polypropylen), der flytter vand virkelig effektivt – samtidig med at den er skånsom for dine skuldre. Udstyret er solidt og giver dig tryghed, når du sidder i kajakken. Prisen for tourpakken er stadig overkommelig og du får rigtig meget værdi for pengene med dette udstyrssæt.
Yak Kallista svømmevest
Kallistavesten er vores absolutte bestseller. Den har optimal pasform med ekstra justeringer i side og skulder samt en lille lomme med plads til telefon eller en snack. Kallistavesten er kort i ryggen og derfor optimal til kajak. Vesten er fra YAK og selvfølgelig CE godkendt. Opdrift 50 newton. Her får du en vest, der giver dig frihed og mulighed for at opøve din ro-teknik uden at den hæmmer dine bevægelser – også når du øver dine selv- og makkerredninger.
Delbar Phenomenal glasfiberpagaj fra DesignKayaks
Vi har udviklet vores helt eget pagajmærke hos DesignKayaks. Vi kalder det Phenomenal. Vores glasfibermodel er en lækker to-delt pagaj med glasfiberskaft, snap-lukning og glasfiberforstærkede PP (polypropylen) blade. Den er let og stærk, der giver dig effektiv fremdrift, samtidig med at den er skånsom for skuldrene. Den fås med blade i enten grøn, petrol, orange eller sort.
Superstretch spraydeck, der holder vand og kulde ude
Tour spraydeck er i et let og lækkert stretch materiale. Materialet gør, at det sidder helt stramt over cockpittet, så der ikke samler sig vand oven på. Det er let at få ned over cockpitkanten og let at få af igen, hvis du falder i vandet. Det er forsynet med et greb, så det er let at trække af.
Havkajak udstyrspakke tour er særligt velegnet til begyndere og nye roere.