Vinteropbevaring af kajak
Vinteropbevaringen af kajak løber fra 15. oktober til 30. april. Kajakken opbevares indendørs og inkluderer et servicetjek. Vi opbevarer kun kajakker fra DesignKayaks.
Hvordan og hvornår kan jeg indlevere min kajak?
Kajakken skal leveres enten til vores depot i Ishøj eller vores lager i Hedensted. Kajakken kan indleveres i hele perioden 15. oktober til 30. april, men prisen på 595,- er fast uafhængig af periodens længde.
Når du har købt opbevaringen, kontakter vi dig for at aftale indlevering.
Hvad hvis jeg gerne vil bruge min kajak i perioden?
Vil du med til kajak-Lucia i december eller opleve snevejr i januar fra din kajak? Som udgangspunkt er der ind- og udlevering én gang, men giv os et kald, så kan vi nok finde ud af det. Dog skal du være opmærksom på, at alle kajakker opbevares i Hedensted. Har du derfor indleveret i Ishøj er det først muligt at hente ved depotet i Ishøj fra midt april.
Afhentning af kajakken
Opbevaringsperioden løber frem til 30. april, men du kan altid hente den før, dog kan der første hentes i Ishøj fra midt april. Kajakken skal være hentet senest 30. april. Vi kontakter dig i slutningen af marts,
Service af kajakken
Vi gør din kajak ren, renser og vedligeholder finne- eller rorsystem – og foretager opstramning af liner og elastikker.
Er der brug for reparationer på kajakken, som ikke er en del af servicetjekket, så hjælper vi gerne med det. Det aftales på forhånd, og vi giver dig selvfølgelig et prisoverslag, inden vi gennemfører reparationer.