Kajak i Grønland blandt hvaler og isbjerge

Turen begynder i Ilulissat, den tredjestørste by i Grønland med 4.700 indbyggere. Byen er en fiskerlandsby og også hjemsted for Ilulissat Isfjord og en af de hurtigste bevægelige gletsjere i verden. Her får du en rigtig “bucket list” oplevelse, hvor du kan ro kajak i Grønland blandt, hvaler, isbjerge og gletsjere.

Overblik over turen

Dag 1: Ankomst til Ilulissat

Afhentning fra Ilulissat lufthavn og overførsel til Ilulissat Guesthouse for indtjekning. Fra gæstehuset har du panoramaudsigt over Diskobugten og kun 900 meter til UNESCO-området og isfjorden.

Efter en velkomst går vi på en guidet tur i Ilulissat for at lære byen at kende og lære om livet i Grønland. Vi går forbi kirkebugten og den lokale Qajaq-klub, hvor de bygger traditionelle grønlandske kajakker.

Dag 2: Vandretur i Sermermiut-dalen & isfjorden

Om morgenen deltager du i en vandretur til UNESCO-området. Vi vil passere det nye isfjordscenter og gå ind i Sermermiut-dalen. I enden af dalen ser vi rester af gamle inuitbosættelser, og du vil have nogle fantastiske udsigter over isfjorden! (ca. 3 timers vandretur).

Om aftenen tager vi på bådtur til isfjorden, hvor vi vil se nærmere på de største isbjerge og fjordsystemet. Og vi håber at vi er så heldige at få selskab af hvaler.

Dag 3: Kajak-mini-ekspedition

Det er tid til at forberede dig på de kommende dages kajak-eventyr. Vi medbringer telte, soveposer og alt campingudstyr til de næste 3 dage. Under turen kommer du til at sejle i en DesignKayaks Unplugged havkajak, som du kan læse mere om her.

Inden vi stævner mod nord, får du en grundig indføring om, hvordan man ror kajak i Grønland på sikker vis. Vi padler nord for Ilulissat, og vi vil have masser af isbjerge at se på undervejs. Vi sejler langs kysten, krydser Bredebugten, og slår lejr for natten tæt på bygden Oqaatsut, som er en lille grønlandsk bosættelse med ca. 30 indbyggere. Vi har tid til at udforske landsbyen før vi hjælpes ad med at tilberede aftensmaden i bedste ekspeditionsstil.

Dag 4: Vandfald og vildmarkshytte

Vi sætter kursen mod fjorden Kangersuneq. I bunden af fjorden tager vi på en 2-3 timers vandretur til det største vandfald i området, hvor vi spiser frokost.

Derefter vil vi fortsætte med at padle tilbage mod Ilulissat, og håber på, at vi ser hvaler på vejen. Vores stop for natten vil være vores vildmarkshytte i Ipiutaq-bugten. Her forsøger vi at fange fisk til vores aftensmad. Fra hytten vil vi nyde aftenen med udsigt til isbjerg og midnatssol.

Dag 5: Retur til Ilulissat

Efter en kort rotur og afslutter vi vores kajak-eventyr og du kan nu fortælle alle at du har sejlet kajak i Grønland! Der er herefter indtjekning på Ilulissat Guesthouse, og så står menuen på panoramasauna, hvor vi forkæler os selv med arktisk wellness.

Dag 6: Ilulissat på egen hånd

Sidste dag i Ilulissat er fri. Du kan nyde en af de mange vandreture i UNESCO-området, eller din lokale guide kan hjælpe dig med valgfrie ture, hvis du ønsker flere eventyr.

Dag 7: Hjemrejse

Udtjekning og overførsel til lufthavnen. Din kajakrejse i Grønland kan nu skrives på din bucket list! Eget fly ud af Ilulissat.

Priser og rejsedatoer 2024

  • 18. juni – 24. juni – Pris/pers. DKK 14.025,- / EUR 1.870
  • 2. juli – 8. juli – Pris/pers. DKK 14.025,- / EUR 1.870
  • 18. juli – 24. juli – Pris/pers. DKK 14.025,- / EUR 1.870
  • 30. juli – 5. august – Pris/pers. DKK 14.025,- / EUR 1.870
  • 13. august – 19. august – Pris/pers. DKK 14.025,- / EUR 1.870

Praktisk information

Hvad er inkluderet?

  • 4 nætter i dobbeltværelse på Ilulissat Guesthouse
  • Guidet tur i Ilulissat
  • Guidet tur til Sermermiut-dalen og UNESCO-området
  • Bådtur til Ilulissat-isfjorden
  • 3 dages DesignKayaks-mini-ekspedition inkl. alt kajakudstyr, tørdragt, telt, sovepose, mad under ekspeditionen (1 nat i telt, 1 nat i vildmarkshytte)
  • Arktisk wellness-sauna
  • Erfarne guider under hele turen

Hvad er ikke inkluderet?

  • Flyrejse t/r
  • Enkeltværelsestillæg DKK 2.025,- / EUR 270
  • Måltider og forplejning ud over mini-kajakekspeditionen
  • Ekstra udflugter

Niveau

Miniekspeditionen kræver almindelig kajakerfaring. Det betyder, at hvis du har erfaring på IPP2-niveau eller tilsvarende, så kan du sagtens være med.

Arrangør

Denne kajakrejse er skabt i samarbejde med Arctic Friend, der er arrangør af turen. Når du tilmelder dig sker al kommunikation om tur og betaling mellem dig og Arctic Friend.

Sprog

Der tales dansk og engelsk på turen.

Sådan kommer du til Grønland

For at komme til Grønland kan du flyve fra København med Air Greenland til Ilulissat via Kangerlussuaq, eller du kan flyve direkte fra Keflavik til Ilulissat.

Du kan også kontakte Arctic Friend Travel i København for at hjælpe med at organisere din flyvning, eller hvis du ønsker at forlænge dit ophold i Grønland.

Tilmelding

Tilmeld tur til Grønland

Du tilmelder dig turen via formularen herunder. Betalingen sker efterfølgende gennem Arctic Friend.

Navn
Navn
Fornavn
Efternavn
Vælg rejsedato
Tilvælg enkeltværelse
Turen arrangeres og håndteres af Arctic Friend ApS - CVR-nr: 31596998. Efter tilmelding håndteres videre kommunikation og praktik af Arctic Friend.
DesignKayaks Grønland kajakrejser isbjerg Unplugged blue ocean kajak i grønland kajakoplevelse kajaktur kajakrejse
DesignKayaks havkajak i Grønland unplugged Spring Green kajakoplevelse kajaktur kajakrejse
DesignKayaks havkajak i Grønland mad over bål kajakoplevelse kajaktur kajakrejse
DesignKayaks havkajak på Grønland ekspedition mad kajakoplevelse kajaktur kajakrejse
DesignKayaks Blue Ocean Unplugged strand isfjord Grønland kajakoplevelse kajaktur kajakrejse
Designkayaks havkajak i Grønland kajakrejse Unplugged kajakoplevelse kajaktur kajakrejse