20 år med egne havkajakkurser
Kalenderen siger 2026, og for os markerer 2026 et jubilæum. Det er nemlig 20 år siden, at Søren Telling (medejer af DesignKayaks og kajakinstruktør) startede med egne havkajakkurser.
Dengang var dansk havkajak organiseret under Havkajaksamrådet, hvor Søren Telling allerede var en af de første havkajakinstruktører. Siden kom systemet ind under Dansk Kano- og Kajakforbund. Først som EPP og siden som IPP.
Meget er ændret gennem årene, men tagene og følelsen er den samme. Og for Søren er motivationen stadig at se nye kajakroere lykkes.
IPP2-kurser
Fordelt på 9 lokationer i Danmark: Aarhus, Silkeborg, Horsens, Vejle, Middelfart, Haderslev, København, Holbæk og Faxe. Søren Telling underviser stadig på mange af kurserne.
Book kursusSøren Telling havkajakinstruktør og ekspeditionsleder
Søren Telling startede som kajakinstruktør for det daværende havkajakcenter Svendborg ved Lenze Middelberg. Der gik dog ikke lang tid, før han inkluderede havkajakkurserne i sit eget firma Outdoorsports.
Outdoorsports var i forvejen aktiv med firmaevents og outdoorture på cykel, til fods og med klatring. Havkajakkurserne blev hurtigt en større og større del af Outdoorsports, og med tiden blev der åbent nye lokationer for kajakkurser rundt om i Danmark. Samarbejdet med Lenze Middelberg fortsatte, Søren både brugte og solgte kajakker som Lenze importerede.
Men rejsen stoppede ikke her – derimod blev lysten til og interessen i kajak bare større. Det blev bl.a. til flere lange kajakekspeditioner i Nordøstgrønland og på Svalbard.
Søren Telling og Christin Johnsen i det grønlandske. Christian er i dag fastansat i DesignKayaks.
En glad Søren Telling og sandsynligvis et par mindre glade fisk.
Hele holdet fra den første ekspedition i Grønland, som strakte sig over mere end 800 km.
Søren Telling fra kajakinstruktør til kajakproducent
Hjemme i dagligdagen i Danmark voksede der hos Søren et ønske om at kunne følge kajakkursisteren bedre på vej, når IPP2 kursets 16 timer var gennemført.
For hvad gør man egentlig når man står der med kajakbeviset? Skal man have sin egen havkajak, var det bare en enkeltstående god oplevelse, skal man melde sig i en klub – eller hvad er næste skridt?
DesignKayaks
I 2018 tog Søren Telling det helt store spring og startede DesignKayaks sammen med sine kone Hanne Telling.
Søren samlede sine mange års erfaring med nybegyndere i kajak og designede den første havkajak fra DesignKayaks nemlig Unplugged. Med Unplugged ønskede Søren at gøre op med begrebet ‘Begynderkajak’ som for mange var blevet lig med billig uden at skele til egenskaberne. Med Unplugged designede Søren en kajak, skabt til at lære i. En perfekt begynderkajak, der siden har vist sin ydeevne og sammen med Allan Beck Olsen har vundet medaljer ved DM i havkajakteknik.
Siden kom kajakkerne Endless og Awesome, og Søren Telling byggede samtidig DesignKayaks fabrik i Sydafrika.
DesignKayaks fabrik
Alle DesignKayaks kajakker bliver produceret på egen kajakfabrik i George Sydafrika.
Ved siden af at designe og producere kajakker, kom kajakkurserne – fra Outdoorsports – selvfølgelig med over i DesignKayaks, og udgør i dag en vigtig del af virksomheden.
I DesignKayaks har kajakoplevelsen udviklet sig fra kun at tilbyde IPP2 kurset, til også at give flere muligheder for at komme videre med kajak lige meget om man har sin egen eller ej.
I dag udbyder DesignKayaks også eget Academy. En overbygning/genopfriskning af IPP2 tag og teknikker, samt Designkayaks Social Paddling Club, som er guidede ture i hele landet, for dem, som har taget IPP2.
Kajakkursus ved Vejle
Her ses Søren Telling forklare kajakkursister, hvordan kajakkernes design påvirker sejlegenskaberne. På billedet ses de tre havkajakker Endless, Unplugged og Awesome alle designet af Søren Telling.
Underviser Søren Telling stadig på kajakkurser?
Her 20 år efter, at Søren Telling begyndte med at holde egne havkajakkurser, finder han stadig samme glæde ved at undervise og formidle havkajak. Og tager du et kajakkursus hos DesignKayaks, eller køber du en kajak, er der en ret god chance for, at du bliver mødt af Søren.
Tag IPP2 kajakkursus hos DesignKayaks
Kajakkurser på Sjælland – DesignKayaks holder kurser ved Ishøj, Feddet Faxe og Holbæk.
Kajakkurser Jylland her kan du komme på kursus ved Aarhus, Silkeborg, Horsens, Vejle og Haderslev.
Kajakkursus på Fyn afholdes ved Middelfart.